torsdag den 16. september 2010

Så er der nyt fra Nigeria!

Så er jeg langt om længe landet i Nigeria – og det er fantastisk!


Efter en meget lang rejse landede vi i Abuja torsdag morgen omkring kl. 5.30. Biskoppen kom og samlede os op og kørte os til hans hjem, hvor hans kone havde lavet morgenmad til os. Den første dag gik med en lille rundtur i Abuja, hvor vi fik vekslet lidt penge hentet malaria piller og var til en slags gudstjeneste om aftenen. Vi var alle godt brugte da vi gik i seng den aften. Fredag tilbragte vi i selskab med Sister Fellowship. De tog os med på markedet for at handle ind til vores frokost. Snegle, fisk, indvolde fra alverdens slags dyr, grønsager, sko, tasker – jamen der er nærmest ikke det man ikke kan få. Hvem siger man skal sulte og have det skidt i Nigeria?

Efter markedet tog vi tilbage til kirken, hvor vi skulle forberede vores egen frokost over bål. Frokosten bestod af suppe med yams og fisk med kartofler, hvilket lyder ganske glimrende, men jeg må nok erkende at suppen, som bestod af tørret fisk, nogle grønne blade, oksekød og chili ikke faldt i hel god jord. Men fisken smagte til gengæld godt! Søndag var vi til gudstjeneste fra kl. 8 til kl. 14 – gudstjenesterne herned er meget er meget anderledes end hvad vi er vant til hjemme i Danmark. Hernede er der sang, dans og så er de en del længere end hvad vi er vant til 

Alt hernede er meget anderledes end hvad vi er vant til. Strømmen kommer og går, rindende vand er en luksus, trafikken er sindssyg, det tager kun en uge at få et kørekort, men alle kan købe sig til et, og maden er okay, men dansk mad eller noget der nærmer sig dansk mad er nu bedst  Men folk tager imod os med åbne arme, og vi føler os virkelig velkomme.

Efter at have tilbragt de første dage i Abuja hos Biskoppen og hans kone er vi nu i Yola, hvor vi skal være indtil vi tager hjem i december. De første par dage har Mette og Alex (missionærparret) introduceret os for området her, og vi har været ude at se på de skoler vi skal undervise på. Jeg skal sammen med Mette undervise i matematik på Yola 1. Det bliver vildt spændende, men også en udfordring.

1 kommentar:

  1. Hej Astrid
    Hvor er det dejligt, at vi må følge med i dit eventyr. Det lyder meget spændende og vi synes de børn du skal undervise er heldige :-) Vi har googlet lidt og blevet rgtig klog på hvor du er og hvad der er kendetegnende for landet. Vi har tændt op i brændeovnen for første gang. Det er blevet efterårsagtigt, Clara bygger med lego og Christian og jeg ser TV avisen og har taget lidt forskud på fredags slikken. Claus er i København og Camille sover. DEt er hårdt for hende at starte i 1. klasse. Ha' det rigtig godt. vi glæder os til at følge med. Knus fra Clara, Christian og Jette.

    SvarSlet