Tur til hovedkvarteret

Så er der dobbelt op på blogindlæg i dag – det nigerianske internet kan man ikke altid regne med.
Weekenden, den 22. og 23. oktober, tilbragte vi på Benue River og i Numan på besøg hos LCCN’s hovedkvarter.
Weekenden startede ud med en fredag, hvor vi kunne sove længe – helt til klokken 8! Klokken 9 kom vores chauffør og samlede os op, og så gik turen ellers mod Benue River. Efter en halv times kørsel ankom vi til floden. Langs flodbredden var mænd og kvinder i gang med at vaske tøj, mænd og børn fiskede og badede, og flodvandet, de havde alle deres gøremål i, var rigtig grumset, uklart og havde en gul mudret farve. Mens jeg stod og kiggede på alle deres gøremål kunne jeg ikke lade være med at tænke på alle de bakterier, og syntes at de var mere beskidte, når de var færdig med at bade, end de var da de gik i vandet.
Vi bevægede os ned mod vores kano over kæmpe sten fyldt med vasketøj, som skulle ligge og tørre i solen. Båden eller kanoen vi skulle ud med var udstyret med en lille kande, så vi kunne skovle det vand ud, som kom ind af nogle huller i båden. Det var meget betryggende at vide, når man skulle ud at sejle på en flod med stærk strøm og med mulig forekomst af flodheste. Vi fik os alle placeret i båden sammen med vores 2 chauffører og 2 bådfører – 12 personer i en og samme kano. Nu var vi nogle, som havde troet, at vi skulle ud på en rigtig idyllisk tur, hvor vi ville blive roet op ad floden, men nej. Vores lille kano var udstyret med en dejlig motor, som larmede helt vildt, hvilket tog lidt af idylliske aspekt væk fra vores tur. Men vi havde stadig den flotte natur op langs flodens bredder, samtidig med vi så alt det liv, der var langs floden. Efter halvanden times sejlads var vi færdige. Vi kørte tilbage til Mbamba, hvor vi spiste frokost sammen og havde vores ugentlige møde med Mette og Alex. Her snakker vi om ugens forløb og hvad der skal ske i den kommende uge. Mette eller Alex holder en lille andagt. Efterfølgende snakker og diskutere vi dagens tema – vi får altid nogle rigtig gode diskussioner. Efter mødet tog jeg og tre andre piger på Abti – skønt med en dukkert i poolen og et dejligt varmt bad med rindende vand. Efter Abti kørte vi efter pizza til os alle 10. Vi havde aftalt at have film aften, og hvad passer bedre til en fredag aften end pizza, sodavand, film og slik?

Lørdag gik turen så mod hovedkvarteret i Numan. Her blev vi vist rundt af en fyr ved navn Silas, som er sekretær for ungdomsafdelingen i LCCN. I Numan ligger den første lutheranske kirke, en lille rund lerhytte med stråtag, hvor der ikke er plads til mere end 20 mennesker. På hovedkvarterets område ligger en håndværker skole, hvor unge mænd blive uddannet til tømre eller mekanikere. Efter at have set hovedkvarterets område gik vi ned til floden for at se det sted, hvor Niels Brønnum var ankommet den gang i 1913. Niels Brønnum var den mand, som grundlage den dansk nigerianske kirke LCCN, som i dag næste 100 år efter har omkring 5 millioner medlemmer i Nigeria. Efter at have set dette historiske sted gik vi videre for at se en missionærkirkegård. Efter at have set den vendte vi snuden mod hovedkvarterets område igen. Ærkebiskoppen for LCCN bor også på hovedkvarterets område, så her blev vi inviteret ind til et glas iskoldt vand, herligt med koldt vand i den nigerianske sol, og en lille snak. Efter vores lille besøg hos ærkebiskoppen gik vi videre på besøg hos den danske missionær Inge, som er i Nigeria for at undervise nigerianske lærer i danske pædagogik. Her fik vi kage og saft og en hyggelig sludder. Efter besøget hos Inge var det på tide at vende snuden hjem ad.
På vej hjem var den flotteste aften himmel – solen, som var på vej ned farvede skyerne og himlen helt orange og rød. Jo tættere vi kom på Yola, desto sortere blev himlen, og pludselig åbnede himlen sine sluser, og regne væltede ned. Det regnede så meget, at vi ikke kunne se mere end 2 meter frem indefra bilen. Mens vi kørte der i regnen begyndte det at lyne – det var næsten som at være på diskotek hjemme i Danmark.

Vejret i Nigeria er meget meget anderledes end det danske vejr. Da vi ankom til Nigeria var det i slutningen af regntiden. Det vil sige vi havde en meget høj luftfugtighed på omkring 90 %, temperaturer der lå på omkring 35 grader og regn nærmest hverdag. Nu er vi så på vej over i den tørreperiode. I skiftet mellem regn- og tørtid stiger temperaturen en lille smule, det vil sige vi har dage, hvor temperaturen nærmere sig 40 grader. Men heldigvis er luftfugtigheden faldet. I denne mellemperiode kommer der også nogle voldsomme regn- og tordenbyger, men det er for det meste om natten. Vi har oplevet en gang at det regne og blæste så meget, at vi havde en hel svømmepøl indenfor, og så er der jo ikke andet for end at gå i gang med gulvskrubbe og klud.
De høje temperaturer gør, at vi sveder helt vildt. I starten var det virkelig ulækkert, men vi har efterhånden vænnet os til at svede meget. Når man er i Nigeria, så sveder man bare rigtig meget.